Udgivet: Marts 1986 | Env. Health Perspectives. 1986;65:351-361.

Den relative luftfugtigheds indirekte sundhedsmæssige konsekvenser indendørs

A.V. Arundel, E.M. Sterling, J.H. Biggin, T.D. Sterling


Resumé

Undersøgelsen fokuserer på direkte og indirekte konsekvenser for menneskers sundhed. Direkte konsekvenser er relateret til komfortaspekter og konsekvenser på fysiologien i menneskelige organer, særligt slimhinder i luftveje (inkl. mekanismer i immunforsvaret), hud, øjne og andre organer.

Indirekte konsekvenser omfatter alle de følgevirkninger, som ændrede luftfugtighedsniveauer har for mikrober (vira, bakterier, svampe), allergener, luftkvalitet (partikler, fysiske og kemiske reaktioner), eliminationshastigheden for luftbårne patogener og eventuelle skadelige konsekvenser af forurenede befugtere.

En stor del af litteraturen om den relative luftfugtigheds sundhedsmæssige konsekvenser i indendørsmiljøer indikerer, at den relative luftfugtighed kan påvirke forekomsten af luftvejsinfektioner og allergier. Eksperimentelle studier om luftbårne smitsomme bakterier og vira har vist, at en relativ luftfugtighed på mellem 40 og 70 % reducerer disse organismers overlevelse eller infektivitet.

Ni epidemiologiske studier har undersøgt forholdet mellem antallet af luftvejsinfektioner eller sygefravær og den relative luftfugtighed i boliger, på kontorer eller skoler. Forekomsten af sygefravær eller luftvejsinfektioner viste sig at være lavere blandt personer, der bor eller arbejder i områder med en relativ luftfugtighed i middelområdet i forhold til områder med lav eller høj relativ luftfugtighed.

De fleste svampearter kan ikke vokse, medmindre den relative luftfugtighed overstiger 60 %. Den relative luftfugtighed påvirker også afgasningshastigheden af formaldehyd fra indendørs bygningsmaterialer, dannelsen af syrer og salte af svovl og nitrogendioxid samt hastigheden af ozondannelse.

Den relative luftfugtigheds påvirkning af forekomsten af allergener, patogener og skadelige kemikalier indikerer, at niveauet af den relative luftfugtighed indendørs bør betragtes som en faktor for den indendørs luftkvalitet.

Konklusion

De fleste skadelige sundhedskonsekvenser ved en lav relativ luftfugtighed kan minimeres ved at opretholde indendørs niveauer på mellem 40 og 60 %. Dette kræver befugtning om vinteren i områder med koldt vinterklima.

Befugtningen bør ideelt set ske med evaporative befugtere eller dampbefugtere, idet koldvands-luftfugtere kan udbrede aerosoler forurenede med allergener, bakterier og svamp.

Tilbage til sundhedsfaglige artikler 


Lægens udtalelse

af Dr.med. Walter Hugentobler

Arundels undersøgelse er den vigtigste dokumentation for, at luftfugtigheden bør holdes i området 40 til 60 %.

Selve studiet og de 99 referencer leverer omfattende evidens for, at luftfugtigheden bør ligge i middelområdet, og det er det eneste studie, der inkluderer resultater fra interventionsstudier med sundhedsmæssige konsekvenser. De præsenterede videnskabelige resultater fra 1986 svarer meget godt til vidensniveauet i dag og inddrager fakta, vi i mellemtiden har glemt eller udeladt.

Arundel og hans medforfattere (der alle er ingeniører) konkluderer meget klart, at den optimale luftfugtighed i opvarmede bygninger ikke kan nås uden aktiv befugtning. De vidste, at den bedste metode til at nå dette mål under hygiejniske forhold er evaporativ befugtning eller dampbefugtning.