Udgivet: Juni 2000 | BMC Infectious Diseases201313:71

Indikatorer for indendørs absolut luftfugtighed og estimerede effekter på influenzaviras overlevelse i grundskoler

T. Koep et al. 2013


Resumé

Studiets formål var at udarbejde og teste en prognosemodel for indendørs luftfugtighed og dennes effekt på 1-times overlevelsen for influenzavira baseret på beregninger via laboratorieundersøgelser.

Undersøgelsens data er baseret på:

1. Eksperimentelle data indsamlet ved at befugte tre tomme, ikke-ventilerede klasseværelser i en weekend ved hjælp af bærbare befugtere (evaporativ befugtning ≈ 2 lt./t).

2. Målinger af indendørs relativ luftfugtighed (målt RH, beregnet absolut luftfugtighed, AH), temperatur og CO2 i 5 minutters intervaller i klasseværelser på to grundskoler i Minnesota fra januar til slutningen af marts 2011 og meteorologiske data for udendørs AH.

3. Offentliggjorte data om forholdet mellem luftfugtighed og influenzaviras overlevelse.

Konklusion

  • Ved hjælp af bærbare befugtere kan den relative luftfugtighed i et tomt klasseværelse øges til 60 % på 4 timer. Halvdelen af befugtningseffekten er tabt 2 timer efter befugtningens ophør.

  • Den indendørs AH kan falde kraftigt (min. 2,6 mb). Årstidsmæssige udsving forudsiges af den udendørs AH, mens daglige udsving i AH er tæt forbundet med CO2-niveauer og luftfugtighedsinput fra eleverne.

  • Den beregnede 1-times overlevelse for influenza er 75 % i meget lav indendørs luftfugtighed. Dette niveau kan reduceres til hhv. 50 % og 35 % ved at øge den indendørs relative luftfugtighed til 40 % eller 60 % RH.

  • Beskedne, realiserbare ændringer i den indendørs RH har sandsynligvis en betydelig effekt på 1-times overlevelsen for influenza beregnet ud fra eksperimenter i laboratorier.

Tilbage til sundhedsfaglige artikler 

Lægens udtalelse

af Dr.med. Walter Hugentobler

Skoler og universiteter er en afgørende slagmark i kampen mod spredningen af influenza. Store grupper af mennesker er her tvunget til at opholde sig tæt på hinanden i længere perioder. En reduktion af spredningen af influenza i klasseværelserne er ikke kun en direkte fordel for elever og lærere, men også for deres familier, der undgår at blive smittet efterfølgende.

Dette studie viste, at forøgelser af den indendørs relative luftfugtighed til 40-60 % RH ved hjælp af befugtning vil have en signifikant præventiv virkning på niveauet af influenzas overlevelse og dermed på effektiviteten af overførsler og den medfølgende influenzasmitte i klasseværelser.