Udgivet: Maj 2019 |  DOI: 10.1073/pnas.1902840116

Lav luftfugtighed påvirker barrierefunktionen og medfødt modstand mod influenzasmitte

Eriko Kudo, Eric Song, Laura Yockey, Tasfia Rakib, Patrick Wong, Robert Homer, Akiko Iwasaki


Resumé

Denne undersøgelse har til formål at forstå hvordan lav luftfugtighed indvirker på immunsystemets forsvar mod influenzavirus. Genetisk modificerede mus, der modstår influenzainfektion på samme måde som mennesker, blev anvendt til at teste hvordan en relativ luftfugtighed på 10 eller 20 % indvirker på influenzainfektion sammenlignet med en relativ luftfugtighed på 50 %.

Musene blev placeret i kamre med 20 °C og enten den lave eller normale relative luftfugtighed. De blev derefter inficeret med influenzavirusset og genindsat i kammeret i en bestemt periode.

Musene blev undersøgt for deres fysiske reaktioner på virussen, herunder temperatur, vægt, belastning i åndedrætssystemet og i sidste ende deres dødelighed for virusset.

Undersøgelsen fandt, at musene i 20 % relativ luftfugtighed generelt ramtes hårdere af sygdommen sammenlignet med dem, der opholdt sig i 50 % relativ luftfugtighed, de havde hurtigere og større vægttab, fald i kropstemperatur og forkortet overlevelse. Resultaterne viste endda, at alle mus ved den lave luftfugtighed døde inden for 11 dage efter infektion, hvorimod knap halvdelen af de mus, der opholdt sig i 50% relativ luftfugtighed, overlevede indtil forsøget var ovre.

Forskningen viste, at lav luftfugtighed påvirker immunsystemets forsvar mod influenzavirus negativt på tre måder. Det forhindrer fimrehårene i at fungere, som er de små hårlignende strukturer i vores luftveje, fra luftrøret ned i lungerne, hvis funktion er at fjerne forurenende stoffer. For det andet hæmmer det lungeceller, som er beskadiget af influenzavirussen, til at reparere sig selv. Desuden viste studiet, at lav luftfugtighed forårsagede fejl i de interferoner som skulle have signaleret til naboceller for at advare om virussen, hvilket skulle have bekæmpet virussens spredning.

Forskningsresultaterne giver indsigt i, hvorfor influenza er mere udbredt, når luften er tør. "Det er almindeligt kendt, at hvor luftfugtigheden er lav, forekommer der en stigning i influenzatilfælde og dødsfald. Hvis vores forskningsresultater med mus kan overføres til mennesker, belyser vores forskning en mulig mekanisme, der ligger til grund for denne sæsonmæssige af influenzasygdom," udtaler Iwasaki.

Mens forskerne understregede, at luftfugtighed ikke er den eneste faktor der spiller ind ved influenzaepidemier, så er det en vigtig mekanisme, der bør overvejes i vintersæsonen. Forskerne peger på genoprettelse af fugtbalancen i luften med befugtere hjemme, på skoler, arbejde og i sygehusmiljøer som en potentiel strategi for at mindske influenzasymptomer og give kortere sygdomsforløb.

American Society for Microbiology har desuden uploadet en video, som omhandler studiet.

Tilbage til videnskabelig dokumentation  



En læges perspektiv

af Dr. Stephanie Taylor MD

Denne banebrydende undersøgelse benyttede genmodificerede mus med immunforsvar svarende til mennesker, og der er dermed tale om ideelle forsøgsdyr.

Akiko Iwasaki påviser, at en balanceret befugtning styrker vores immunforsvar og dermed kan anvendes mod andre sygdomme og ikke kun influenza.

Studiet understreger behovet for at opretholde en indendørs RH på 40-60 % på steder som boliger, skoler, kontorer, hospitaler, fly og alle andre befærdede områder.

ASHRAE må anerkende dette fremragende studie som evidens for at arbejde for minimumsniveauer af relativ luftfugtighed i befærdede erhvervsejendomme.