02.09.2022

Vi søger en Sales Engineer Instruments

Condair søger en kundeminded og selvstændig Sales Engineer Instruments, som vil få det overordnede ansvar for salg af instrumenter i Jylland og på Fyn. Stillingen er en attraktiv mulighed for at træde ind i en dynamisk og fremsynet virksomhed, der er en del af en international koncern.

Condair har et ønske om at styrke deres instrumentsalg, hvilket i dag er et særskilt forretningsområde hos Condair. Derfor søger de en Sales Engineer Instruments, som vil komme til at få ansvaret for opbygge forretningsområdet, med fokus på salg af måleinstrumenter i Jylland og på Fyn. 

Som Sales Engineer Instruments bliver din vigtigste opgave således at øge salget gennem udbredelse af kendskabet til og præferencen for Condairs produkter. 

I stillingen vil du referere direkte til virksomhedens salgsdirektør, Carsten Brostrup.


Dine ansvarsområder som Sales Engineer Instruments kan sammenfattes til:  

  • Varetagelse af eksisterende kundeportefølje
  • Mapping af relevante kunder
  • Nysalg
  • Forretningsudvikling
  • Styrkelse af samarbejde med leverandører

 

Med udgangspunkt i ovenstående ansvarsområder samarbejder du med leverandører, hvilket indebærer at du gennemser leverandøraftaler, priser og indgår i dialog omkring salgsoptimeringsmuligheder. Derudover varetager du den daglige ordrehåndtering i vores ERP system samt sikrer en optimal prisstruktur.

I stillingen samarbejder du endvidere løbende med den eksisterende sælger indenfor instrumentområdet, ligesom du samarbejder med marketing, vedrørende digital markedsføring, lead-genering og andre initiativer, som kan øge salget. Du står desuden for den løbende dialog og relationsopbygning med eksisterende kunder og samarbejdspartnere. Endelig innoverer du produktsortimentet, f.eks. i forhold til samling af flere produkter.


Sales Engineer med en teknisk baggrund og salgserfaring
For at kunne varetage stillingen er det essentielt, at du har en teknisk baggrund, f.eks. som elektriker, mekaniker, VVSer. maskinmester eller lignende. Det betyder, at du har en solid teknisk forståelse, ligesom du har kendskab til måleinstrumenter eller andre fintekniske produkter. Det er ligeledes et krav, at du har salgserfaring. I forlængelse anses det som en betydelig fordel, hvis du er vant til at læse eller sælge måleinstrumenter.

Ansvarsfuld og eksekverende kandidat, som ønsker en høj grad af indflydelse

Som person forestiller vi os, at du er udadvendt af natur, proaktivt og initiativrig. Du er desuden kundeminded og selvstændig, hvorfor du er i stand til at overbevise, rådgive, følge op, ligesom du generelt trives med at opsøge nye kunder. Du har en oprigtig interesse for området og du ønsker at have selvstændigt ansvar for hele processen. Du trives endvidere i en stilling, hvor du får mulighed for at fordybe dig. 

Du motiveres af at arbejde strategisk såvel som hands-on med alle dele af salget, og du ser muligheder og problemstillinger fra både en kommerciel og teknisk indgangsvinkel. Endvidere besidder du en stærk teammentalitet, hvilket betyder, at du altid agerer ud fra virksomhedens bedste interesse. Endelig er du stabil, ordentlig og har en rolig udstråling.


Condair tilbyder

Stillingen er en unik mulighed for selvstændigt at opbygge et forretningsområde samtidig med, at man er en del af en stærk og velrenommeret virksomhed. På sigt (indenfor de første 12 måneder) vil du desuden få muligheden for at få ansvar for salget i hele Danmark. 

Som Sales Engineer Instrument vil du blive en del af en dynamisk og ligetil kultur, hvor medarbejderne har en optimistisk tilgang til at kunne løse opgaverne og imødekomme kundernes behov. Alle medarbejdere i Condair er yderst passionerede omkring det de gør, og er gode til at dele viden, idéer, og dermed sparre med- og hjælpe hinanden.


Om Condair

Condair er en af verdens førende producenter af kommercielle og industrielle produkter og systemer til befugtning, affugtning og evaporativ køling. Condair sætter desuden standarden inden for energieffektivitet og hygiejniske løsninger. Condair-gruppen eksporterer til mere end 50 lande over hele verden.

Condair leverer befugtning og køling til de allerstørste og førende virksomheder i verden, herunder de største datacentre, biblioteker, produktionsvirksomheder mv. Vores løsninger styrer luftfugtigheden med stor præcision, og er yderst energi- og miljøvenlige i strøm- og vandforbrug.

Condair A/S er ejet af Condair i Schweiz, og gruppen har kontorer over hele verden. I Danmark er der 60 engagerede medarbejdere fordelt på vores hovedkontor i Ry og vores kontor i Slagelse.


Søg stillingen
Passer ovenstående på din profil, hører vi meget gerne fra dig. Du søger stillingen ved at sende din ansøgning og dit CV via linket her.

Eventuelle spørgsmål til stillingen kan rettes til Research Consultant Caroline Sonne på cs@mindweiss.com eller tlf. +45 60 13 91 34 eller Salgs- og Marketingdirektør Carsten Brostrup på tlf. +45 23 65 84 28.






                  Få et kig indenfor hos Condair i Ry

                   

                   

                  Condair er totalleverandør af fugtstyring



                  Mere om Condair A/S ...