Tør luft kan forværre astma- og allergisymptomer

Luftfugtighed, astma og allergi

Sammenhæng mellem fugt i luften, astma og allergi

Hvilken betydning har luftfugtigheden for personer med astma og allergi? Er tør eller fugtig luft at foretrække, og hvilken luftfugtighed anbefales? Disse spørgsmål støder vi ofte på både blandt kontorpersonale og i private boliger. Derfor giver vores eksperter inden for luftfugtighed og indeklima dig et overblik over anbefalinger til luftfugtigheden, samt gode råd til at skabe et sundt indeklima, som mindsker generne fra astma og allergi.

Tør luft kan forværre astmasymptomer

Astma er en kronisk sygdom, hvilket betyder, at der kan være perioder, hvor symptomerne opleves i større eller mindre grad, men aldrig helt vil forsvinde. Én af de faktorer, der kan forværre symptomerne, er at opholde sig i rum, hvor luftfugtigheden er for lav, og luften er for tør. Ved at tilføre luften fugt og holde en styret luftfugtighed, kan man derved skabe bedre betingelser for de astmaramte og være med til at mindske de forskellige gener, diagnosen medfører. Det kan have stor betydning i hverdagen for astmatikere og allergikere når luften er for tør, og netop derfor er der en stigende interesse for at finde løsninger, både på arbejdspladser og i private hjem.

Foruden at reducere astma- og allergiproblemer, mindsker en korrekt luftfugtighed ligeledes en række andre gener, der er forbundet med tør luft. Det gælder blandt andet tørre og irriterede øjne, tørre slimhinder, træthed, hovedpine og koncentrationsbesvær.

Astma, allergi og støv i luften

I mange tilfælde er der en sammenhæng mellem astma og allergi, da allergi ofte giver sig til kende i form af astma. Husstøv er på verdensplan det stof, der er mest allergiudløsende og et stof, vi dagligt er i kontakt med. Det er dog svært at måle det præcise indhold af husstøv, der både er at finde i møbler, tæpper og senge med mere og svæver frit i rummet. Det kan derfor være vanskeligt at sige, hvor stor en mængde husstøv, der helt konkret er med til at udløse allergisymptomer hos den enkelte.

Et studie om astma og allergi viser, at den indåndede mængde af mideallergener afhænger af, hvor aktiv den pågældende person er, og om disse aktiviteter fører til ophvirvling af støv. Modsat vil der ved lav aktivitet, såsom søvn, blive indåndet en minimal mængde mideallergener. Faktisk får personer i bevægelse og aktivitet koncentrationen i indåndingsluften til at stige mere end tusind gange. Ophvirvlingen af støv, bakterier og skadelige partikler skyldes i høj grad tør luft. Når partikler hvirvler rundt i luften, kan de inhaleres af de personer, der opholder sig i rummet, og den tørre luft betyder samtidig, at støvet svæver rundt i længere tid.

Den tørre luft optræder særligt i vinterhalvåret, hvorfor der i denne periode opleves en stigning i antallet af allergiproblemer, der er forårsaget af husstøv. Problemet kan afhjælpes ved hjælp af luftbefugtning, som kan øge luftfugtigheden. Generelt anbefales det, at luftfugtigheden befinder sig mellem 40 og 60 %, da dette niveau sikrer et sundt indeklima og er mest gavnligt for vores velbefindende. Når luftfugtigheden øges, binder vandet de små skadelige partikler sammen, hvorved de bliver tungere, hurtigere rammer gulvet og nemmere klæber sig til vandrette overflader. Når støvet lægger sig på de vandrette overflader, kan de fjernes med almindelig rengøring.

Gode råd til at forebygge og nedbringe astma- og allergisymptomer

Har man mistanke om, at luften i sit hjem eller på kontoret er for tør, kan man ved hjælp af et simpelt hygrometer måle den præcise luftfugtighed og herigennem finde ud af, hvorvidt befugtning er nødvendigt eller ej. Hvis luftfugtigheden i en længere periode befinder sig under 40 %, anbefaler vi at tage kontakt til eksperter på området, der kan hjælpe med at finde en løsning tilpasset dine behov.

I den forbindelse er det vigtigt, at der anskaffes en hygiejnesikret luftbefugter. Du vil med al sandsynlighed kunne mærke en tydelig forskel, hvis du har den rette luftfugtighed i dit hjem eller på kontoret, da støv og skadelige partikler ikke bliver hvirvlet så meget op som tidligere samtidig med, at luftfugtigheden hjælper din næse med at filtrere luften og dine bronkier med at rense dine luftveje.

Støv, slimhinder og sensitive luftveje

Det er derfor også en god idé at være opmærksom på at trække vejret igennem næsen i stedet for munden. Mere end halvdelen af det husstøv, der indåndes gennem næsen, bliver anbragt på den fugtige slimhinde. Støvet kan fjernes ved enten at pudse næse, hoste det op eller sluge det. Hvis du ikke kan pudse næse en til to gange dagligt, er din næse sikkert for tør og bør have tilført fugt. Trækker du vejret gennem munden, får du langt mere støv ned i lungerne og har større risiko for udtørrede slimhinder. I sådanne tilfælde er behovet for befugtning ekstra stort.

Er man ramt af astma og allergi, er det næsten selvskrevet, at man skal være særlig opmærksom på rengøring. Det er en fordel at vælge glatte gulve og møbler, som er lette at tørre af og at skifte sengetøj jævnligt. Hvis man har meget sensitive luftveje og nemt påvirkes af støv, kan det være en god idé at få hjælp til rengøringen for at undgå, at en provokation af symptomerne, som nemt kan forekomme i forbindelse med den aktivitet, der er forbundet med rengøring. På kontoret er det en fordel at huske at få ryddet op i papirstakkene på skrivebordet, så der ikke samles unødigt støv på din arbejdsstation.


Andre eksperter giver følgende anbefalinger til luftfugtighed:

  • Luftbefugtere kan ifølge Astma- & Allergilinjen lindre astma og allergi.

  • Astma-Allergi Danmark anbefaler en luftfugtighed på 35-60 %.

  • Ifølge HK giver luftfugtigheden sjældent gener, hvis den holdes på et niveau mellem 30 og 70 %.

  • World Health Organization (WHO) anbefaler fra et sundhedsmæssigt synspunkt, at luftfugtigheden ikke bør være højere end 60 % eller lavere end 30 %.

Er du interesseret i at vide mere om indeklima og sundhed?