03.08.2020

Vi søger en ny salgsingeniør/intern sælger til vores kontor i Ry 


✔️ Har du erfaring med internt salg og rådgivning i tekniske produkter?
✔️ Har du en god teknisk forståelse?
✔️ Har du erfaring fra ventilations- eller VVS-branchen?

      Om Condair A/S

      Condair er en af verdens førende producenter af kommercielle og industrielle produkter og systemer til befugtning, affugtning og evaporativ køling og sætter standarden inden for energieffektivitet og hygiejniske løsninger. Condair-gruppen eksporterer til mere end 50 lande over hele verden.

      Condair leverer befugtning og køling til de allerstørste og førende virksomheder i verden, herunder de største datacentre. Vores løsninger styrer luftfugtigheden med stor præcision og er yderst energi- og miljøvenlige i strøm- og vandforbrug.

      Condair A/S er ejet af Condair i Schweiz, og gruppen har kontorer over hele verden. I Danmark er der 45 engagerede medarbejdere fordelt på vores hovedkontor i Ry og vores kontor i Slagelse.

      Dine arbejdsopgaver

      Vi søger en teknisk stærk salgsingeniør til at varetage salg og service af primært HVAC-produkter til både nye og eksisterende kunder i Danmark. Du får base på vores kontor i Ry, og din primære opgave bliver at rådgive og servicere kunder, installatører og rådgivende ingeniører i vores produkter.

      Du er specialisten, der brænder for at yde god teknisk rådgivning og service. Både eksternt til kunder, rådgivende ingeniører og installatører, men også internt til dine kolleger. Med din baggrund og erfaring samt din interesse for vores produkter og løsninger, svarer du på tekniske spørgsmål og yder kompetent rådgivning.

      En stor del af dit arbejde bliver at lave beregninger og dimensioneringer af anlæg for be- og affugtning samt udarbejdelse af og opfølgning på tilbud. Du har løbende dialog med både nye kundeemner og eksisterende kunder, så du bliver deres faglige sparringspartner.

      I dit daglige arbejde anvender du blandt andet CRM, beregningsprogrammer og SAP som en naturlig del af hverdagen.

      Dine kvalifikationer 

      Vi søger dig, der har minimum 3-5 års erfaring med internt salg og rådgivning i tekniske produkter. Du kommer fra en lignende rolle, har en teknisk baggrund og gerne en teknisk uddannelse, som giver dig en god indsigt i branchen. Det er en fordel, at du kommer fra enten VVS- eller ventilationsbranchen eller på anden måde har erfaring herfra.

      Som person er du samarbejdsorienteret, serviceminded, fleksibel og har et kommercielt mindset. Du brænder for teknisk rådgivning og sublim service, og kunderne kender dit høje kvalitetsniveau og din servicegrad.

      I stillingen kommer du til at tale med mange forskellige kunder, så det er vigtigt, at du er imødekommende, velformuleret og kan kommunikere med mange forskellige typer kunder.

      Vi forventer, at du er flydende i engelsk i både skrift og tale.

      Vi tilbyder

      • En vigtig og spændende rolle med masser af muligheder
      • Et job i en international, dynamisk koncern i vækst med produkter af høj kvalitet
      • En god lønpakke inkl. pension og sundhedsforsikring
      • Kompetente, engagerede kollegaer og sociale arrangementer i løbet af året.

      Ansøgning

      Hammer Andersen håndterer rekrutteringsprocessen. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Jannie Marie Kristensen på jmk@hammerandersen.com eller telefon 29628565

       

      Søg jobbet via vores rekrutteringsbureau

      Lyder dette som noget for dig? Søg jobbet her.

      Tilbage til nyheder