11.12.2020

Vi søger en teknisk salgsingeniør/projektleder


      Har du erfaring med internt salg og rådgivning i tekniske produkter? Har du erfaring i beregninger af tekniske anlæg? Har du en baggrund som ingeniør eller maskinmester, og har du erfaring fra ventilations- eller VVS-branchen? Så er du måske vores nye salgsingeniør/projektleder.

      Condair er en af verdens førende producenter af kommercielle og industrielle produkter og systemer til befugtning, affugtning og evaporativ køling og sætter standarden inden for energieffektivitet og hygiejniske løsninger. Condair-gruppen eksporterer til mere end 50 lande over hele verden. 

      Condair leverer befugtning og køling til de allerstørste og førende virksomheder i verden, herunder de største datacentre. Vores løsninger styrer luftfugtigheden med stor præcision og er yderst energi- og miljøvenlige i strøm- og vandforbrug.

      Condair A/S er ejet af Condair i Schweiz, og gruppen har kontorer over hele verden. I Danmark er der 45 engagerede medarbejdere fordelt på vores hovedkontor i Ry og vores kontor i Slagelse.

      Salgsingeniør med ansvar for konfigurering og tilbudsgivning af kvalitetsprodukter i topklasse

      Vi søger en teknisk stærk salgsingeniør og projektleder til vores kontor i Ry.

      Du skal varetage kontakten til vores kunder i Danmark og udlandet. Du får base på vores kontor i Ry, og din primære opgave bliver at konfigurere og beregne tilbud samt rådgive og supportere industrielle kunder i Skandinavien samt søsterselskaber i udlandet.  

      Du er specialisten, der brænder for at yde god teknisk rådgivning og support både eksternt til kunder, rådgivende ingeniører og installatører men også internt til dine kolleger. Med din baggrund og erfaring samt din interesse for vores produkter og løsninger, svarer du på tekniske spørgsmål og yder kompetent rådgivning. 

      Du har løbende dialog med nye kundeemner og eksisterende kunder, så du bliver deres faglige sparringspartner. Du står for fakturering, udarbejdelse af serviceaftaler samt fungerer som projektleder på udvalgte projekter i både ind- og udland. Derudover varetager du forskellige ad hoc-opgaver i løbet af din arbejdsdag.

      I dit daglige arbejde anvender du blandt andet CRM, beregningsprogrammer og SAP som en naturlig del af hverdagen. 

      Erfaring med salg og rådgivning i tekniske produkter, serviceminded og et godt overblik

          Vi søger dig, der har minimum 3-5 års erfaring med internt salg og rådgivning i tekniske produkter. Du kommer fra en lignende rolle, har en teknisk baggrund og gerne en teknisk uddannelse, som giver dig en god indsigt i branchen. Det er en fordel, hvis du er uddannet ingeniør eller maskinmester, og at du kommer fra enten VVS- eller ventilationsbranchen eller på anden måde har erfaring herfra. 

          Som person er du samarbejdsorienteret, fleksibel og har et kommercielt mindset. Du har et godt overblik og er struktureret samtidig med, at du brænder for teknisk rådgivning og god kundeservice. Du er kendt for dit høje kvalitetsniveau og din evne til at yde god support. Du er en teamplayer og trives med at være en del af et team, hvor alle bidrager.

          Vi er en international virksomhed, og forventer derfor at du er flydende i engelsk i både skrift og tale. 

          En vigtig rolle i en international virksomhed

          Som salgsingeniør/projektleder hos Condair tilbyder vi:

          • En interessant jobmulighed i en vigtig og spændende rolle med masser af muligheder
          • Et job i en international, dynamisk koncern i vækst med produkter af høj kvalitet
          • Kompetente, engagerede kollegaer og sociale arrangementer i løbet af året.
          • En god lønpakke inkl. pension og sundhedsforsikring

            Interesseret?

            Hammer Andersen håndterer rekrutteringsprocessen. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Jannie Marie Kristensen på jmk@hammerandersen.com eller telefon 29628565. 

            Er du interesseret i stillingen, skal du søge her.

            Tilbage til nyheder