28.11.2023

Vi søger en dedikeret og systematisk kollega til deltidsstilling i Produktionsteknisk afdeling

Er du teknisk velfunderet og på udkig efter et deltidsjob, hvor du kan bringe dine faglige kompetencer i spil og blive en del af et stærkt kollegialt fællesskab? Så er det dig, vi søger som kollega.

Jobbet:

Condair A/S producerer og sælger markedets mest avancerede systemer og anlæg til regulering af luftfugtigheden. Nøjagtig fugtkontrol og stabil luftfugtighed er en afgørende faktor inden for mange produktioner, industrier og brancher, hvorfor der stilles store krav til kvaliteten i Condairs komplekse løsninger.

Du bliver en del af et velfungerende og kompetent team i den produktionstekniske afdeling, hvor du vil spille en vigtig rolle inden for følgende arbejdsområder:

  • Produktionsforberedelse
  • Opdatering af styklister
  • Udarbejde arbejdsinstruktioner
  • Opdatere og vedligeholde datablade

I dit daglige arbejde anvender du blandt andet SAP og Office-pakken.

Vi forventer:

Du kan have forskellige indgangsvinkler til stillingen – fx være studerende, freelance, fleksjobber eller efterlønner – men vi forventer, at du har en teoretisk ballast inden for teknik. Det kunne fx være maskintekniker, maskinmester, produktionsteknolog, teknisk assistent eller lignende. 

Din profil:

Som person er du engageret, systematisk og nysgerrig på det tekniske område. Du er udpræget teamplayer, hjælpsom af natur og værdsætter faglig sparring samt tværfagligt samarbejde. Da opgaverne i den produktionstekniske afdeling kan variere, er det vigtigt, at du er fleksibel og positiv i din tilgang til jobbet. Du arbejder struktureret og trives godt i rollen som eksekverende tovholder i en afvekslende arbejdsdag. 

Vi tilbyder:

Vægter du faglig stolthed højt? Så er Condair A/S den rette arbejdsplads for dig. Vi sætter en ære i at levere de bedste produkter og services og går aldrig på kompromis med kvaliteten. 

Som Produktionsteknisk Assistent hos Condair A/S får du en vigtig og central rolle i en dynamisk og international koncern i vækst, hvor kulturen er præget af en tillidsbaseret og flad struktur. 

Der er tale om en fast stilling på 15 timer. Du tilbydes en god lønpakke inkl. pension og sundhedssikring. Virksomheden afholder desuden flere sociale arrangementer i løbet af året.

Virksomheden:

Condair er en af verdens førende producenter af kommercielle og industrielle produkter og systemer til befugtning, affugtning og evaporativ køling. Condair-gruppen eksporterer højteknologiske løsninger til mere end 50 lande og sætter standarden inden for energieffektivitet og hygiejniske løsninger verden over. 

Condair A/S er ejet af Condair i Schweiz, og gruppen har kontorer over hele verden. I Danmark er der ca. 60 engagerede medarbejdere fordelt på kontorerne i Ry og Slagelse.

Ansøgning: 

Matcher ovenstående dine kvalifikationer, og brænder du for at blive en del af serviceteamet, hører vi meget gerne fra dig. Send en ansøgning og CV her. Vi afholder løbende samtaler og ansætter, når rette match er fundet. Ved evt. spørgsmål er du velkommen til at henvende dig til Line Askær fra VKCONSULTING, der står for rekrutteringen, på tlf. 70 20 15 12 alle hverdage.







                  Få et kig indenfor hos Condair i Ry

                   

                   

                  Condair er totalleverandør af fugtstyring



                  Mere om Condair A/S ...