26.09.2023

Vi søger en rådgivende salgsingeniør med fokus på indeklima

Kan du både sælge tekniske produkter og samtidig være i øjenhøjde med dine kunder? Trives du med at have en afvekslende hverdag, hvor du både besøger kunder og samtidig er på kontoret for at rådgive i tekniske produkter? Har du erfaring fra ventilations- eller VVS-branchen?

Matcher du ovenstående har du mulighed for at blive en del af et stærkt team hos Condair A/S som vores nye salgsingeniør, hvor du kommer til at gøre en afgørende forskel for vores kunder.

Teknisk stærk rådgivende ingeniør

Som rådgivende salgsingeniør bliver du ansvarlig for:

  • Salg og rådgivning af primært Condair HVAC-produkter til installatører, entreprenører, rådgivende ingeniører og slutkunder
  • Vedligeholdelse af nye og eksisterende kunder – primært i Jylland – men da vi arbejder som ét team, vil der også forekomme aktiviteter på tværs af landet
  • At bidrage til fastholdelse og udviklingen af vores samlede salg i Danmark

Du vil få base på vores kontor i Ry med mulighed for hjemmekontor.

Arbejdsopgaver:

Som salgsingeniør får du en nøglerolle i organisationen og vil samtidig fungere som virksomhedens ansigt udadtil. Dine arbejdsopgaver består af:

  • Rådgivning og servicering af kunder
  • Vedligeholde eksisterende kontakter og opsøge nye potentielle kunder
  • Udformning af tilbud inkl. dimensionering og kalkulationer i samarbejde med back office
  • Arbejde med digitale værktøjer, bl.a. CRM og interne beregningsprogrammer

Vi forestiller os, at du er hos kunder 2-3 dage om ugen. Resten af din tid foregår på kontoret i et tæt samarbejde med dine teknisk kompetente og engagerede kolleger i blandt andet back office, service og marketing.

Erfaren og teknisk kompetent salgsingeniør med god energi

Som person evner du at fordybe dig i Condairs løsninger og beregninger samtidig med, at du har energi, lyst og evnen til at skabe resultater. Vi søger en person, der er selvkørende, proaktiv og som kan arbejde tæt sammen med både kunder og rådgivere. Hertil lægger vi vægt på, at du er klar til at arbejde målrettet, ambitiøst og engageret med salg og rådgivning af Condairs produkter og løsninger.

I stillingen kommer du til at tale med mange forskellige kunder og kolleger, så du skal holde af at være i daglig kontakt med mange mennesker og være imødekommende, velformuleret og have erfaring med at begå dig på flere niveauer i en virksomhed.

Vi tilbyder:

  • En vigtig og spændende rolle med gode udviklingsmuligheder
  • Et job i en international, dynamisk koncern med produkter af høj kvalitet
  • En god lønpakke inkl. pension, sundhedsforsikring, mulighed for firmabil/kørselsordning
  • Kompetente, engagerede kollegaer og sociale arrangementer i løbet af året

Om Condair

Hos Condair producerer og sælger vi markedets mest avancerede systemer og anlæg til regulering og styring af luftfugtigheden. Vi har derfor specialiseret os i befugtning, affugtning, evaporativ køling og måleinstrumenter til professionel brug.

Vores løsninger inden for befugtning og affugtning sikrer, at luftfugtigheden bliver styret med stor præcision til gavn for virksomheder, institutioner, produktioner og brugere af bygninger, der har udfordringer med indeklimaet.

Vi er en del af en international koncern, der eksporterer til mere end 50 lande over hele verden. I Danmark er vi 60 medarbejdere fordelt på vores to kontorer.

Interesseret?

Vi ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt og indkalder løbende til samtaler. Vi venter gerne på den rette kandidat, men send hellere dit CV i dag end i morgen på dette link. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Jannie Marie Kristensen på jmk@hammerandersen.com eller telefon +45 2962 8565, da Hammer Andersen håndterer rekrutteringsprocessen.








                  Få et kig indenfor hos Condair i Ry

                   

                   

                  Condair er totalleverandør af fugtstyring



                  Mere om Condair A/S ...