Vores specialister har mange års erfaring med fugtstyring på tværs af brancher. Lige fra fødevareproduktion til datacentre og kulturbyggeri. Når vi holder oplæg, tager vi udgangspunkt i konkrete erfaringer, så I får indsigt i løsninger, der virker i praksis.
Oplæggene er målrettet rådgivere og ingeniører, der arbejder med projektering, energioptimering og tekniske løsninger. Indholdet skræddersyr vi altid til jeres behov.
Skal I bruge viden om, hvordan befugtning sikrer kvalitet og driftssikkerhed? Eller løsninger, der forhindrer kondens og energispild gennem affugtning? Eller vil I se, hvordan fugtstyring kan kobles til eller fungere i samspil med eksisterende ventilationsanlæg?
Uanset om fokus er energioptimering, bedre indeklima eller inspiration fra lignende projekter, tilpasser vi oplægget præcist til jeres situation.
Vi deler ikke kun vores erfaringer direkte med virksomheder. Vi bliver også løbende inviteret til at holde oplæg på uddannelsesinstitutioner og i brancheforeninger.
Her bidrager vi med den nyeste viden om fugtstyring, energibesparelser og indeklima til både kommende ingeniører og professionelle netværk i byggeriet.
Vi har bl.a. holdt oplæg hos HYTEK, IDA, Ingeniøruddannelsen, MARTEC og Energiforum, og vi kommer gerne ud til lignende netværk, foreninger eller undervisningssammenhænge, hvor fugtstyring er relevant.
Vores erfaringer dækker bl.a.
Evaporativ / adiabatisk køling
Sensorbaseret indeklimaoptimering
Affugtning i fødevareproduktion
Fugtstyring i kulturarv
Effektiv befugtning i industrien