14.08.2026

Vi søger en ny kollega til vores lager og forsendelse i Ry

Da vores nuværende kollega er blevet optaget på sin drømmeuddannelse, søger vi en ny medarbejder til vores lager og forsendelse i Ry.

Du bliver en del af et team på tre personer og får samtidig kontakt med mange forskellige kollegaer på tværs af virksomheden. Vi leder efter dig, der er praktisk anlagt, tager ansvar for dine opgaver og trives med en hverdag, hvor opgaverne varierer.

Hos os er der en uformel omgangstone, frihed under ansvar og plads til at lære nyt. Vi arbejder tæt sammen og hjælper hinanden, når der er brug for det. Samtidig lægger vi vægt på, at der skal være en god balance mellem arbejde og fritid.

Om stillingen

Stillingen er en fast fuldtidsstilling på 37 timer om ugen.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Varemodtagelse, plukning, pakning og forsendelse

  • Online booking af forsendelser og registrering i vores IT-system

  • Mindre produktions- og montageopgaver

  • Kvalitetssikring af komponenter

  • Afhentning og levering af varer

  • Mindre, praktiske opgaver i huset

Din profil

Din uddannelse og tidligere jobtitel er ikke afgørende for os. Det vigtigste er, at du er praktisk anlagt, har lyst til at tage fat og kan arbejde selvstændigt med dine opgaver.

Vi forestiller os desuden, at du:

  • Er fortrolig med IT. Vi bruger blandt andet Outlook og forskellige IT-systemer i det daglige arbejde

  • Har truckcertifikat eller er villig til at tage det (vi betaler)

  • Har en positiv tilgang og bidrager med god energi til samarbejdet med kollegaer

  • Arbejder struktureret og har blik for, at tingene bliver gjort ordentligt

  • Trives med både selvstændige opgaver og samarbejde med kollegaer

  • Har lyst til en hverdag med forskellige typer opgaver

  • Har almindeligt kørekort

Det tilbyder vi

Du bliver timelønsansat på fuld tid efter Industriens Overenskomst. Arbejdstiden ligger mandag til torsdag kl. 7.00-15.00 og fredag kl. 7.00-14.30.

Derudover tilbyder vi:

  • Indflydelse på dit eget arbejde og frihed under ansvar

  • En arbejdsplads med tæt samarbejde og en uformel omgangstone

  • Mulighed for faglig udvikling og oplæring

  • Sundhedsforsikring og massageordning

  • En aktiv personaleforening

Ansøgningsfrist

Vi ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt og indkalder derfor løbende til samtaler. Vi venter dog gerne på den rette kandidat.

Søg jobbet

Er du interesseret i at søge stillingen, bedes du sende en ansøgning hurtigst muligt, da ansøgninger behandles løbende. Ansøgningen sendes til ansogning@condair.com. Skriv ”Forsendelse” i emnefeltet.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores HR-ansvarlige, Marianne Koch, på tlf. 23247808.


Om Condair

Vi udvikler, producerer og leverer avancerede systemer og anlæg til befugtning, affugtning og evaporativ køling. Vores løsninger skaber et optimalt indeklima for både mennesker og produktioner i en bred vifte af industrier. Uanset om det handler om følsomme produktionsmiljøer eller komfortable og sunde indeklimaer, sikrer vores systemer præcis kontrol over luftfugtigheden.

Vi er engagerede i energioptimering og -effektivitet, og vores løsninger anvendes i mange forskellige brancher, bl.a. landets førende industrivirksomheder, store datacentre og en bred vifte af kulturinstitutioner.

Med mere end 40 års erfaring i Danmark er vi stolte af at have et stærkt lokalt team. Vi er 58 engagerede medarbejdere fordelt på kontorer i både Ry og Slagelse og et hold af højtspecialiserede serviceteknikere, der dækker hele landet.

Siden 2013 har vi været en del af den schweiziske Condair-koncern med 1000 medarbejdere på verdensplan, hvilket giver os adgang til global viden og ressourcer. Denne kombination gør det muligt for vores medarbejdere at vokse i et internationalt miljø, mens de stadig kan bevare den lokale forankring.

Image

Få et kig indenfor hos Condair i Ry

 

Har du spørgsmål til jobbet? Kontakt HR ansvarlig Marianne Koch

Ring på 23247808

Vil du i kontakt med os?

Mere om Condair A/S...