Bunkermuseum Hanstholm repræsenterer Nordeuropas største befæstningsanlæg fra 2. verdenskrig og er Danmarks største bunkermuseum. Museet havde over længere tid haft udfordringer med at holde fugtniveauet på et acceptabelt niveau inde i museumsbunkeren.
Tør luft er nødvendig i underjordiske bunkere
Bunkere er gravet ned i terræn og beton samt fundamentet er fra 1940-41. Det giver udfordringer med høje fugtniveauer og øger behovet for korrekt styring af luftfugtigheden for at sikre bevarelsen af bunkeren.
Førhen har museet kun haft professionel affugtning i mandskabsdelen af den 2500m² kanonbunker, men med et ønske om at udvide brugen af affugtning og samtidig sikre optimal placering af affugterne, så den ikke var synlig for gæsterne, igangsatte forvalter af Bunkermuseet, Erik Ansø, et projekt. Projektet havde til formål at genetablere de originale ventilationsrør i mandskabsbunkeren og sikre at affugtning blev integreret i denne løsning.
Erik Ansø tog kontakt til Condair, og løsningen blev to adsorptionsaffugtere og en hovedventilator med lyddæmpning, som blev placeret i bunkerens ventilationsrum.
Under museets planmæssige vinterlukning blev de nye affugtere sat i drift. Forskellige rør og komponenter fra de gamle affugtere kunne genbruges, og projektet med at genetablere de originale ventilationsrør og installere mere effektiv affugtning blev derfor hurtigt realiseret. Efter at museet har afsluttet projektet og fået de historisk korrekte rør og affugterne til mandskabsbunkeren, er luftfugtigheden nu på et tilfredsstillende niveau. Museet har foruden et stabilt fugtniveau også fået affugtere, der har reduceret støjniveauet:
Støjniveauet er nu så lavt at man kan tale normalt sammen i ventilationsrummet selvom både ventilationen og en affugter kører, hvilket jo var et af kriterierne. Det kunne man bestemt ikke tidligere, og det er altså godt gået i en betonbunker.