Befugtningsafstanden forstås som den påkrævede afstand for optimal optagelse af damp i luften. Grundlæggende set udgøres denne afstand af tågezonen samt ekspansions- og forblandingszonen.
Befugtningsafstanden udgøres af tågezonen og den efterfølgende ekspansions- samt forblandingszone. Tågezonen omfatter hele befugtningssystemets nedstrøm - lige fra tilførslen til den fuldstændige optagelse af dampmængden i systemluften. Denne zone efterfølges af ekspansions- og forblandingszonen. Den tilførte luftfugtighed sammenblandes jævnt med luften på dette stadie. Længden på befugtningsafstanden afhænger af de komponenter, luftstrømmen løber igennem. Korrekt dimensionering af befugtningsafstanden er yderst vigtigt for at forhindre dannelse af kondens internt i luftvejene. Kendskab til denne afstand er grundlæggende for korrekt styring af luftfugtighed, da kontrolsensorer kun bør installeres på steder, hvor der er afbalancerede fugtværdier.
Fastlæggelse af befugtningsafstanden «BN» afhænger af en række forskellige faktorer. Befugtningsafstandstabellen kan bruges til en grundlæggende fastlæggelse af befugtningsafstanden «BN». Referenceværdierne i denne tabel er fastlagt ud fra en temperatur for forsyningsluften på 15 °C to 30 °C.
Befugtningsafstanden spiller en vigtig rolle i dampbefugtning. Den damp, der kommer fra dampfordelingsrørene kondenseres i første omgang i luftstrømmen og er synlig i dampform over en vis afstand (befugtningsafstanden). Derefter følger ekspansions- og forblandingszonen, hvor jævn sammenblanding af systemluften og den tilførte mængde damp finder sted.
Dette forhold bør i sig selv tages med i beregningen, når man vurderer længden på befugtningsafstande for opnåelse af hygiejniske driftstilstande. Præcise kontrolresultater afhænger af den optimale fordeling af luftfugtighed på det sted, hvor sensor-komponenterne befinder sig. Befugtningsafstanden afhænger af forskellige faktorer og danner grundlag for fastlæggelsen af de påkrævede minimumsafstande til nedstrøms-systemdele og sensor-komponenter.
Kondensering hjælpes i en vis grad på vej ved kontakten mellem dampen og den mere kølige systemluft. Hovedårsagen til kondensering er dog imidlertid den ugunstige fordeling af damp gennem kanal-tværsnittet langs et dampfordelingsrør.
De påkrævede befugtningsafstande er ofte umulige at etablere ved eftermonterede systemer. I disse tilfælde viser anvendelse af flere forskellige dampfordelingssystemer sig ofte at være gunstigt. Homogen fordeling af damp ved maksimal ydeevne i luftstrømmen er muligt ved passende, korte befugtningsafstande. Et homogenitetsindeks er et værdifuldt referenceparameter for fordelingen af damp.
For at forhindre damp, der leveres gennem dampfordelingsrøret, i at kondensere på nedstrømskomponenter, skal sådanne komponenter være placeret ved en specifik minimumsafstand (baseret på befugtningsafstanden «BN») fra dampfordeleren.