Udgivet: Februar 1948 | J Exp Med. 1948 Feb 1;87(2):87-101

Den relative luftfugtigheds dødelige virkninger på bakterier

E. W. Dunklin, T. T. Puck 


Resumé

Levedygtigheden for tre bakteriearter (pneumococcus type I, staphylococcus albus og streptococcus haemolyticus) forstøvet fra en suspension blev målt i et klimakammer med forskellige regulerbare niveauer af relativ luftfugtighed og temperatur.

Den relative luftfugtighed havde en påfaldende effekt på henfaldshastigheden. Henfaldshastigheden toppede omkring 50 % RH for alle tre bakteriearter, mest signifikant for pneumokokkerne (se grafen).

Henfaldshastigheden blev kraftigt påvirket af suspensionens egenskaber. Bakterier suspenderet i bouillon, 0,5 procents saltopløsning eller menneskeligt spyt udviste en markant forhøjet dødelighed ved omkring 50 % RH, mens bakteriesuspensioner med natriumfrit vand ikke udviste samme mønster.

Forfatterne foretog yderligere observationer og kunne fremlægge nogle potentielt afgørende konklusioner i relation til forebyggelsen af infektioner, der ikke er blevet videnskabeligt bevist gennem de sidste 50 år:

  • Relativ luftfugtighed i middelområdet på 40 til 50 % kan have en beskyttende virkning over for mikrobielle infektioner

  • Ved at tilføre damp til en luftbåren suspension af udtørrede pneumokokker blev bakterierne inaktiveret efter at have overlevet udtørringen.

  • Forfatternes antagelse er, at en forøgelse af koncentrationen af opløste stoffer, især natriumklorid, i form af fordampet vandtab har en kausal effekt på bakteriernes henfald. For luftfugtighedens middelområde på mellem 40 og 60 % gælder følgende: "Fugtighedsindholdet når et kritisk niveau, hvor bakteriecellen bliver meget mere modtagelig over for giftstoffer, end når vandindholdet er højere eller lavere".

Citat: "Det mest iøjnefaldende ved disse tests var påvisningen af, at der er et snævert spektrum af den relative luftfugtighed på omkring 50 procent, der virker hurtigt dødeligt på mikroorganismer, der sprøjtes ind i atmosfæren fra en bouillonsuspension".

Tilbage til sundhedsfaglige artikler 


Kommentar til studiet

Dr.med. Walter Hugentobler

De undersøgte luftbårne bakterier henfaldt hurtigt, når de blev udsat for luft med en RH på cirka 50 %. Dette viser tydeligt den beskyttende effekt, som en middelhøj luftfugtighed har.

Den kendsgerning, at der ikke blev observeret nogen henfaldseffekt, når bakterierne blev sprøjtet ned i vand og altså ikke i spyt- eller saltopløsninger, indikerer, at elementer indeholdt i de luftbårne mikrodråber spiller en afgørende rolle for inaktiveringen af bakterier.

På den tid, hvor undersøgelsen blev udført, var en hel generation af forskere inden for mikrobiologi, infektiøse aerosoler og luftbåren overførsel overbeviste om, at Dunklin og Pucks resultater ville få vidtrækkende konsekvenser i forhold til, hvordan spredningen af luftbårne infektionssygdomme kontrolleres og forebygges.

Desværre er der først for nylig blevet fulgt videnskabeligt op på deres forskning, og resultaterne har ikke fået nogen stor betydning for, hvordan bygninger designes.