Udgivet: Februar 2016 | Journal of Environmental Protection, 7, 855-873

En sammenligning af relativ luftfugtighed i to svenske bygninger med forskellige ventilationsløsninger

T. Alsmo, C. Alsmo


Resumé

Formålet med dette studie var at undersøge, hvordan den relative luftfugtighed var forskellig mellem to bygninger; en med naturlig ventilation og en med mekanisk ventilation.

En kontorbygning i det centrale Sverige med mekanisk ventilation, hvor bygningens brugere gennem mange år havde klaget over tørhed og dårlig indendørs luftkvalitet, blev sammenlignet med en lignende bygning med naturlig ventilation.

Klimamålingerne omfattede indendørs og udendørs RH og temperatur i perioden fra oktober 2014 til september 2015.

Resultater

De indendørs måleresultater viser, at der generelt er en lavere relativ luftfugtighed (% RH) i den mekanisk ventilerede bygning end i bygningen med naturlig ventilation (se figur 1).

En relativ luftfugtighed på under 40 % er en indikator for, at helbredsproblemer kan ramme folk. I bygningen med et mekanisk ventileret system falder luftfugtigheden regelmæssigt under dette niveau fra begyndelsen af oktober og befinder sig konstant under dette niveau indtil midten af juni. Det vil sige, at den negative situation omkring indendørsmiljøet står på i syv måneder. Derefter holdes niveauet oftere over 40 %.

I bygningen med det naturlige ventilationssystem falder RH-niveauet under 40 % i midten af november og stabileres over de 40 % igen i maj. Det vil sige, at situationen står på i fem måneder.

Konklusion

Det mekanisk ventilerede system medfører, set fra et sundhedsmæssigt perspektiv, en meget lav relativ luftfugtighed – en kendsgerning, der skal tages højde for både i forbindelse med eksisterende systemer og planlægningen af nye ventilationssystemer.

Givet det svenske klima er det derfor nødvendigt at indtænke den relative luftfugtighed i beregninger og installationer af ventilationssystemer.

Et vigtigt nationalt (svensk) forhold i relation til tør indendørs luft er myndighedskravet til luftcirkulationen. Dette krav er baseret på at fastholde et kuldioxidniveau, der kun sjældent overskrider 1000 ppm, hvilket regulerer designet af ventilationssystemer. Denne tilstand udvander den negative effekt på den relative luftfugtighed og udtørrer luften yderligere. Der må stilles spørgsmålstegn ved dette krav, eftersom det er blevet påvist, at det er baseret på utilstrækkeligt underbygget materiale fra myndighederne, og det tilsvarende niveau i EU er 5000 ppm.

Tilbage til sundhedsfaglige artikler 


Kommentar til studiet

Dr.med. Walter Hugentobler

Dette studie viser, at ventilation alene på ingen måde er tilstrækkelig til at kontrollere luftfugtigheden i en bygning. Både naturligt ventilerede og mekanisk ventilerede bygninger døjede gennem mange af årets måneder med luftfugtighedsniveauer under 40 % RH.

Forfatteren citeres for, at en af årsagerne til de lave indendørs luftfugtighedsniveauer i Sverige er en national bestemmelse om at sænke kuldioxidniveauerne indendørs, hvilket medfører en overventilering.

Den reelle årsag til den lave indendørs luftfugtighed er dog manglen på en proaktiv befugtning af indendørsmiljøet. Uden tilførsel af fugt til indendørsluften fra en befugter vil ingen af bygningerne på noget tidspunkt af året nå et stabilt, sundt luftfugtighedsniveau på mellem 40-60 % RH.

Snarere end at slække på kravene til kuldioxidniveauerne, så de indendørs forhold nærmer sig det ideelle luftfugtighedsniveau, men ikke når det, burde lovgivningen sørge for at fastholde luftfugtighedsniveauerne sideløbende med kontrollen af kuldioxiden. Begge dele kan nemt realiseres med den rette strategi for aircondition.