Resumé

Forstøvet influenza blev hostet ind i undersøgelsesrummet, og ved hjælp af bioaerosol-opsamlere blev størrelsesfraktionerede aerosoler (med en aerodynamisk diameter <1 µm, 1–4 µm og >4 µm) opsamlet tæt ved vejrtrækningsdukkens mund og andre steder i rummet. Ved en konstant temperatur blev RH varieret mellem 7-73 %, og infektiviteten blev vurderet ved hjælp af en viral plaque assay.

Resultater

Virus indsamlet gennem 60 minutter bevarede en infektivitet på 70,6-77,3 % ved en relativ luftfugtighed på ≤23 %, men blot 14,6-22,2 % ved en relativ luftfugtighed på ≥43 %. En analyse af de enkelte aerosolfraktioner viste et tilsvarende fald i infektiviteten blandt fraktionerne. En tidsintervalanalyse viste, at størstedelen af infektivitetsfaldet i den enkelte aerosolfraktion skete 0-15 minutter efter hostet. Derefter fortsatte infektivitetsfaldet i op til 5 timer efter hostet, men faldet ved en relativ luftfugtighed på 45 % var dog ikke statistisk signifikant anderledes end faldet ved en RH på 20 %, uafhængigt af den analyserede aerosolfraktion.

Konklusion

Ved en lav relativ luftfugtighed bevarer influenza maksimal infektivitet. Ved en højere relativ luftfugtighed inaktiveres virus hurtigt efter host. Selvom vira der bæres af aerosolpartikler på <4 µm, er i stand til at holde sig svævende i luftstrømme i længere tid og bevæge sig over længere afstande end de vira, der bæres af større partikler, mindsker deres hurtige inaktivering ved høj luftfugtighed dette forhold. Fastholdes en indendørs relativ luftfugtighed på >40 %, vil det reducere infektiviteten af aerosoliseret virus signifikant.