Sådan fremmes medarbejdernes sundhed med luftbefugtning

Luftbefugtning – Kampen mod tør luft fra varmeanlæg

Tør luft fra varmeanlæg, stoppede næser, tørre slimhinder – vinteren sætter virkelig sundheden på prøve. Ordentlig luftbefugtning er med til at forhindre sygdom og beskytte jeres medarbejdere.

Det er koldt udenfor, og indenfor kører varme- og ventilationsanlæggene for fuld udblæsning. Det medfører lavere luftfugtighed på kontoret, og den luft, som medarbejderne indånder, tørrer slimhinderne hurtigt ud. Det går ud over medarbejdernes helbred. De føler sig trætte, har svært ved at koncentrere sig og klager over ondt i halsen og sviende øjne. Så kan der opstå infektioner, som medfører hoste, forkølelse, bronkitis eller bihulebetændelse, hvilket er næste sygdomstrin. Tør luft fra et varmeanlæg er en af hovedårsagerne til den årlige bølge af forkølelse og influenza.

Undersøgelser har vist, at der er en forbindelse mellem tilbagevendende luftvejssygdom om vinteren og dårlig indeluft. Forklaringen er som følger: Når støv, snavs og bakterier sætter sig på næsens slimhinde, sørger de bittesmå fimrehår for at flytte det hen mod halsen, hvor det kan hostes op eller synkes. Men for at det kan lade sig gøre, skal den luft, der indåndes, være tilstrækkeligt fugtig. Tør luft trækker vand ud af slimhinderne og udtørrer dem.

Luftbefugtning hæmmer skadelige partikler i at sprede sig

Luft består af en blanding af luftarter, svævende partikler og vanddamp. Størsteparten af de svævende partikler er urenheder, som er farlige for sundheden. Indenfor sætter de fleste af disse partikler sig på overflader som f.eks. skriveborde, hylder og vindueskarme sammen med det ”almindelige” støv. Medarbejdernes aktivitet (at gå rundt, åbne og lukke døre m.m.) og ventilationen hvirvler støvet op, hvorefter det muligvis inhaleres.

Støvet hvirvles meget nemmere op, når luften i rummet er tør, hvilket enhver husmor vil kunne fortælle dig. Støvet samt de skadelige partikler og sygdomsfremkaldende smitstoffer, der blandes med det, svæver også rundt i luften i meget længere tid, når luften er tør. Derfor ender medarbejderne i sagens natur med at inhalere det.

Ordentlig luftbefugtning mindsker mængden af skadelige partikler, som medarbejderne indånder, og skaber en bedre luftkvalitet. Vand binder de små partikler sammen, så de bliver tungere, hurtigere falder til jorden og nemmere klæber til overflader. På den måde holdes de væk fra luften, og jeres medarbejdere kan igen trække vejret frit.

Forskellige teknologier til forskellige behov inden for ventilation og bygning

Den ideelle luftfugtighed i et indendørs miljø er mellem 45 og 55 %. Det er mest behageligt, når fugtigheden er inden for dette område, og sygdomsfremkaldende smitstoffer og luftforurening reduceres til et minimum. Der er hovedsageligt to slags luftbefugtere, som kan holde indeluften fugtig, selv når der er tændt for varmen:

• Isotermiske systemer: Disse systemer fungerer med damp og er derfor særligt hygiejniske. 
  
• Adiabatiske systemer: Disse systemer anvender forstøvning af koldt vand til at befugte luften og er derfor meget energibesparende. Her er også mulighed for tilslutning af hygiejniske foranstaltninger.
  

Hvilket system der er bedst til jeres befugtningsbehov, afhænger af bygningsreglementet og de tekniske sikkerhedskrav. Det skal også sikres, at systemet passer til kontorbygningens konstruktion. Den bedste fremgangsmåde er at søge professionel hjælp, inden man beslutter sig for at købe et luftbefugtningsanlæg.

Sådan påvirker den relative luftfugtighed partikler

Efterhånden som den relative luftfugtighed stiger, bliver svævende partikler større og tungere. De bevæger sig langsommere og falder hurtigere til jorden, hvilket er med til at minimere spredningen af virus, bakterier og allergener

Indenfor er der et særligt stort antal af disse partikler, som er omsluttet af vand. De indeholder støv, virus, bakterier og allergener. Når luften er tør, skrumper disse partikler ind og bliver lettere og mere letbevægelige og kan sprede bakterier over meget større afstande.

Fugttabet får overfladen, som støtter fimrehårene, til at skrumpe ind og blive tyndere, og de fladtrykte fimrehår kan ikke længere bevæge sig frit. Nu har bakterier god tid til at trænge ind i de tilstødende celler og udløse en infektion.