Udgivet: Januar 2006  | J Physiol Anthropol. 2006 Jan;25(1):7-14.

Fysiologisk og subjektiv respons på lav relativ luftfugtighed

Y. Sunwoo, C. Chou, J. Takeshita, M. Murakami, Y. Tochihara


Resumé

Studiet havde til formål at undersøge den subjektive og fysiologiske respons hos unge og ældre mænd, der blev eksponeret for forskellige niveauer af luftfugtighed (10, 30 og 50 %) i 120 minutter i et klimakammer. Studiet blev udført i to dele.

1 - Et eksperiment, hvor 16 unge og raske japanske mænd blev eksponeret, og følgende parametre blev målt:

  • Hastigheden i "den mukociliære rensning" i form af sakkarin-rensningstiden, og før og efter eksponeringen
  • Total epidermalt vandtab (TEWL) under eksponeringen
  • Vægttab; forskelle i kropsvægten før og efter eksponeringen (svarende til umærkelige væsketab)
  • Frekvensen i blinken med øjnene
  • Subjektiv opfattelse af temperatur, tørhed og komfort (på en vurderingsskala)

2 - Et eksperiment sammenlignede grupper af unge (8, gns. 22 år) og gamle mænd (8, gns. 71 år.)

Præ-rumforholdene blev holdt i en temperatur på 25 °C og en relativ luftfugtighed (RH) på 50 %. Forsøgspersonerne sad i klimakammeret med let tøj (T-shirt) og uden fysiske aktiviteter.

Resultater

Sakkarin-rensningstiden blev forøget under lav luftfugtighed og var signifikant øget ved en RH på 10 % versus 50 %.

Sakkarin-rensningstiden under lav luftfugtighed var signifikant længere hos ældre end unge mænd.

TEWL blev øget med lavere luftfugtighed. Det gennemsnitlige vægttab ved 120 minutters eksponering var 230 g. (10 % RH), 200 g. (30 % RH), 180 ml (50 % RH). Dette svarer til et umærkeligt væsketab på 115, 100 og 90 ml/t under 10, 30 og 50 % RH.

Blinkefrekvensen var signifikant højere ved en RH på 10 % end ved 50 %.

Unge personer mærkede i højere grad tørhed i hals og øjne, mens tørhed ikke kunne mærkes på huden. Alle forsøgspersoner kunne mærke tørhed efter 90 minutter, men komfortfølelsen ændrede sig ikke med luftfugtigheden.

Den forøgede TEWL i de første minutter med eksponering for lav luftfugtighed føltes som en lavere rumtemperatur på grund af fordampningskølingseffekten. Den gennemsnitlige hudtemperatur faldt signifikant meget mere (-0,6 °C) hos ældre mænd på grund af et højere fordampningsvæsketab.

Tilbage til sundhedsfaglige artikler 
Subjects were monitored and asked to subjectively rate different humidities

Kommentar til studiet

Dr.med. Walter Hugentobler

Studiet giver evidens for, at lav luftfugtighed har en udtørrende effekt på vores øjne, hud og slimhinder. Effekten i form af nedsat mukociliær rensning (↑sakkarin-rensningstid) er mere fremtrædende hos ældre mænd, men mærkes mindre præcist end af unge mænd.

Eksponering for omgivelser med lav luftfugtighed har en effekt på vores væskebalance. Det øger det umærkelige væsketab signifikant i de første to timer med eksponering uden fysisk aktivitet. Beboere i en bygning bør vejledes til at øge væskeindtaget, når omgivelserne er opvarmede og tørre.

Studiet bekræfter desuden nok engang, at omgivelser med lav luftfugtighed opleves koldere. Selvom forsøgspersonerne ikke kunne mærke ændringen i luftfugtighed på deres hud (men derimod i næsen og halsen), mærkede de et fald i temperaturen, da luftfugtigheden blev nedsat.

For bygningsserviceindustrien betyder dette, at kravet til bygningens opvarmning falder med ca. 2 °C, hvis en højere luftfugtighed opretholdes. Det svarer til besparelser på ca. 10 % i det samlede energiforbrug til opvarmning.