Udgivet: Oktober 1998 | Eur Respir J. 1988 Oct;1(9):852-5.
Når sunde forsøgspersoner indånder tør luft, er den nasale mukociliære transport langsommere
B. Salah, A. T. Dinh Xuan, J. L. Fouilladieu, A. Lockhart, J. Regnard.
Resumé
Forfatterne undersøgte, hvilken effekt tør luft (dry air, DA), indåndet via masker, og rumluft (room air, RA) via nasal indånding har på hastigheden i den nasale mukociliære transport hos 11 sunde, ikke-rygende forsøgspersoner.
Forsøgspersonerne indåndede (kun nasalt) enten rumluft (RA, 22-24 °C, 40-43 % RH) eller fugtighedsreguleret, tør luft (DA, 25-29 °C, <0,1 % RH) gennem det mest åbne næsebor i 30 minutter på tre forskellige undersøgelsesdage. Forsøget blev udført hver dag på samme tidspunkt med samme næsebor. DA blev indåndet gennem en tætsluttende letvægtsnæsemaske. Passagetiden for slim fra den forreste del af næsen til halsen blev målt umiddelbart efter eksponeringen af hhv. RA og DA.
Til målingen af nasalpassagetiden for sakkarin (SNTT) blev 250 mikrogram sakkarin under visuel kontrol placeret på den forreste del af det nedre muslingeben, hvorefter forsøgspersonerne slugte mundvand hvert 30. sekund, indtil de kunne smage sakkarin.
Den gennemsnitlige SNTT i gruppen var 18,5 +/- 8,6 min. for DA – signifikant længere end for RA (11,9 +/- 5,3 min.).
Resultater
Undersøgelsen viser, at indånding af tør luft resulterer i en signifikant langsommere mukociliær transport i næsen. Årsagen er sandsynligvis ændringer i de reologiske egenskaber eller klæbeevnen i næseslimhinderne, og/eller at fimrehårenes slag bliver langsommere.